Gå til hovedindhold
hero image

Borgerforslag

Som borger i Vordingborg Kommune har du nu mulighed for, at oprette og støtte forslag, som du ønsker kommunalbestyrelsen skal drøfte og behandle på deres dagsorden.

Her kan du se, støtte og oprette borgerforslag

Har du ideer til udviklingen af kommunen, kan du oprette et borgerforslag.

Her på siden kan du oprette, se og støtte borgerforslag til ændringer i kommunen eller lokalsamfundet. Alle med stemmeret til kommunalvalget kan fremsætte og støtte et forslag. 

Et borgerforslag skal have støtte fra minimum 400 andre borgere for at blive fremsat til behandling i kommunalbestyrelsen. 

Du skal være opmærksom på, at dit forslag skal være relevant for de opgaver, som kommunen løser, og at det ikke må indeholde personfølsomme oplysninger. Fremsatte forslag er aktive i 90 kalenderdage.

Følgende vilkår skal være opfyldt for at et forslag kan gøres aktivt eller du kan støtte et andens forslag: 

  • Det skal være et kommunalt anliggende, hvor kommunalbestyrelsen har beslutningskompetencen 
  • Det skal overholde dansk lovgivning 
  • Det må ikke indeholde stødende eller injurierende tekst 
  • Det må ikke indeholde følsomme eller fortrolige oplysninger om personer eller virksomheder 
  • Det må ikke være allerede politisk behandlet i indeværende valgperiode 
  • Du som forslagsstiller eller støtter skal være stemmeberettiget i Vordingborg Kommune, hvilket vil sige, at du skal være fyldt 18 år og bo i kommunen.

Opret eller støt et forslag

Som udgangspunkt fremsætter og støtter du et forslag elektronisk med MitID. 

Har du ikke mulighed for at oprette et forslag elektronisk, kan du rette henvendelse til Staben for Politik, Jura og Administration, som vil hjælpe dig. 

Kontaktoplysninger

Staben for Politik, Jura og Administration 
Borgerforslag@vordingborg.dk 
55362721 

Aktuelle forslag

Oversendt til politisk behandling

Udløbne forslag